Historisk baggrund og opfølgning
Den Danske Sygeplejerskekohorte blev etableret i 1993. Det oprindelige formål var at undersøge gevinst og risiko ved brug af hormoner i overgangsalderen i et prospektivt kohortedesign.
Konsekvenser ved kvinders brug af hormonsubstitution
Den primære baggrund for etableringen af Den Danske Sygeplejerskekohorte var ønsket om at undersøge de langsigtede konsekvenser af kvinders brug af hormonsubstitution. I 1980’erne viste en række, hovedsageligt amerikanske, studier, at brug af HRT (Hormone Replacement Therapy) kunne reducere risikoen for hoftebrud med omkring 40 % og mindske forekomsten af hjertekarsygdom med 40-50 %. Det gav håb om, at to af de væsentligste folkesygdomme blandt postmenopausale kvinder-osteoporose og hjertekarsygdom-kunne forebygges. I 1990’erne fremkom imidlertid de første større undersøgelser, som viste, at brug af HRT er forbundet med øget risiko for brystkræft.
Et yderligere formål med kohorten var at undersøge, om den i Danmark meget udbredte kombination af østrogen og estagen havde samme forebyggende effekt som østrogen alene, og om dette behandlingsregime påvirker risikoen for brystkræft på tilsvarende måde.
Inspiration fra USA
Inspirationen til at anvende sygeplejersker som studiepopulation stammer fra det amerikanske Nurses’ Health Study, som blev etableret i 1976 med henblik på at undersøge langvarige konsekvenser af brugen af p-piller.
Valg af sygeplejersker
Sygeplejersker blev valgt, fordi de med deres faglige baggrund måtte formodes at kunne give sikre helbredsoplysninger om sig selv, og fordi der er tale om en stor og veldefineret kvindegruppe, der let kunne identificeres gennem medlemsregisteret i Dansk Sygeplejerskeråd. Endelig blev sygeplejerskerne valgt, fordi de i en forundersøgelse havde vist stor interesse for at deltage i den planlagte prospektive epidemiologiske undersøgelse. Det har efterfølgende vist sig, at valget at sygeplejersker var velbegrundet.
Den oprindelige kohorte
Den oprindelige kohorte omfattede alle danske kvindelige sygeplejersker over 44 år, som i 1993 var bosiddende i Danmark og var aktive eller passive medlemmer at Dansk Sygeplejeråd. Af de i alt 23.170 inviterede sygeplejersker besvarede 19.898 spørgeskemaet, svarende til en svarprocent på 86 %.
Første opfølgningsundersøgelse
I 1999 blev der gennemført en ny spørgeskemaundersøgelse blandt den oprindelige kohorte samt blandt de sygeplejersker, der siden 1993 var fyldt 44 år. I alt fik 31.642 sygeplejersker tilsendt spørgeskemaet, hvoraf 24.155 deltog, svarende til en svarprocent på 76 %. Af disse havde 15.322 deltaget i både 1993- og 1999-undersøgelsen.
Anden opfølgningsundersøgelse
I 2009 blev den anden opfølgningsundersøgelse gennemført. Spørgeskemaet blev der sendt til alle kvinder, der havde deltaget i mindst én af de to foregående undersøgelser. I alt blev 12.955 sygeplejersker inviteret, hvoraf 11.114 (86 %) deltog.
Tredje opfølgningsundersøgelse
I december 2020 blev der sendt spørgeskemaer ud til alle medlemmer af Dansk Sygeplejeråd med henblik på at undersøge følgerne af COVID-19, livsstil, arbejdsmiljø, fertilitet, søvn og andre helbredsforhold. For første gang blev også mandlige sygeplejersker inkluderet. I alt blev 80.134 medlemmer inviteret, heraf ca. 3.000 mænd. I alt deltog 35.504 kvinder og 1.253 mænd, svarende til en samlet svarprocent på 46 %. Den lavere svarprocent sammenlignet med de tidligere undersøgelser hænger blandt andet sammen med overgangen til elektroniske spørgeskemaer via e-Boks.
Efter 2020-undersøgelsen omfattede Den Danske Sygeplejerskekohorte data fra i alt 61.438 sygeplejersker.
Fjerde opfølgningsundersøgelse
I 2024 blev der gennemført endnu en spørgeskemaundersøgelse blandt tidligere deltagere i kohorten samt alle aktive medlemmer af Dansk Sygeplejeråd. Undersøgelsen blev gennemført digitalt og byggede videre på erfaringerne fra 2020. I alt blev 72.629 sygeplejersker inviteret, hvoraf 28.359 deltog, svarende til en svarprocent på 39 %. Undersøgelsen omfattede både kvindelige og mandlige sygeplejersker. En betydelig andel af respondenterne havde deltaget i én eller flere tidligere runder, hvilket yderligere styrker kohortens longitudinale karakter og muligheden for at følge ændringer i helbred, arbejdsmiljø og livsstil over tid.
Der planlægges en ny opfølgningsundersøgelse i 2027, som vil bidrage til yderligere at styrke kohortens langsigtede opfølgningsmuligheder.
Styregruppen for Den Danske Sygeplejerskekohorte
Dorte Boe Danbjørg, sygeplejerske, ph.d., Forkvinde i Dansk Sygeplejeråd
Ola Ekholm, statistiker, seniorrådgiver, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Berit Heitmann, professor, Parker Instituttet, Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital
Christoffer Johansen, professor, overlæge, dr.med. ph.d., CASTLE-Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger hos Kræftoverlevere, Center for Kæft og Organsygdomme, Rigshospitalet
Maria Kristiansen, professor, Institut for Folkesundhed, Københavns Universitet
Mette Kildevæld Simonsen, sygeplejerske, ph.d. (forskningsleder og formand for styregruppen), seniorforsker ved Neurologisk afdeling, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital
Kontakt
Sygeplejerskekohortens data langtidsbevares hos Rigsarkivet, som udleverer studier til genanvendelse jævnfør arkivloven. Hvis man er interesseret i at anvende Sygeplejerskekohortens data til bachelorprojekter, kandidatspecialer eller ph.d.-projekter skal henvendelse ske til Mette Kildevæld Simonsen (+45 2489 2149 eller mette.kildevaeld.simonsen@regionh.dk) eller Rigsarkivet via følgende link: her.
SUSTAIN Part 2 (Inter-SUSTAIN) er et opslag fra Novo Nordisk Fonden, der har til formål at styrke brugen af internationale og nationale forskningdatabaser gennem konkrete forskningsprojekter. Ordningen bygger på et dobbelt finansieringsprincip, hvor både forskere og de databaser(kohorter), der anvendes i projekterne, modtager støtte. Forskere kan søge midler til projekter inden for kardiometaboliske sygdomme, infektionssygdomme eller regenerativ medicin ved at vælge én eller flere forhåndsgodkendte databaser, herunder Den Danske Sygeplejerskekohorte. Ansøgninger indsendes via Novo Nordisk Fondens elektroniske system (NORMA) og skal ledsages af en Letter of Commitment fra den valgte database. Ansøgningsfristen er den 10. februar 2026: her.