ODIN

Skovbørnehave – et sundere valg?

Mange børn i alderen 3-5 år er stillesiddende når de er hjemme, og hvis de også er meget indendørs og derved mindre fysisk aktive i børnehaven, hvor de tilbringer op mod 40 timer om ugen, kan det have sundhedsmæssige konsekvenser senere i livet. Fysisk aktivitet og ujævnt underlag stimulerer sanser, muskler, knogler og led. Det er derfor en almindelig overbevisning, at børn der går i udflytterbørnehaver er sundere og bedre motorisk udviklede, da de tilbringer størstedelen af deres børnehavetid udendørs, formodentligt i et højere tempo, end børn der går i konventionelle børnehaver.

Faktum er, at dette kun er blevet undersøgt i få og mindre studier af lavere kvalitet. Desuden formodes det, at børn af forældre med lavere indkomst i en mindre grad benytter tilbud såsom udflytterbørnehaver. På grund af social ulighed i sundhed har disse børn en højere risiko for overvægt og sygdom når de bliver ældre, og derfor vil de muligvis have ekstra fordele ved mere udendørs aktivitet.

Formålet med nærværende forskningsprojekt er at opnå evidensbaseret viden om forskelle mellem udflytterbørnehaver og konventionelle børnehaver i relation til pædagogisk og didaktisk praksis, samt sundhedsmæssige effekter på kort og længere
sigt. Specifikt undersøges: i) Hvem vælger forskellige typer af børnehaver, og hvorfor? ii) I hvilken grad påvirker denne forventede alternative pædagogiske praksis og de øgede udendørsaktiviteter børnenes fysiske aktivitet, samt udviklingen af børnenes motorik, vægt samt risiko for infektionssygdomme der kræver antibiotika?

Et særligt fokus i nærværende forskningsprojekt er på, om børn af mindrebemidlede forældre, som ifølge forskningen er mindre i naturen og mindre fysisk aktive i deres fritid, kan drage yderligere sundhedsfremmende fordele af udflytterbørnehaver. Vi forventer, at resultaterne kan bidrage med vigtig viden om mulighederne for at anvende skovbørnehaver som strategi for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, og for at mindske social ulighed i sundhed.

Kontakt: Seniorforsker Ina Olmer Specht

Publicerede studier i ODIN projektet:

Comparison of Motor Difficulties Measured in the First Year of School among Children Who Attended Rural Outdoor or Urban Conventional Kindergartens. Specht IO, Larsen SC, Rohde JF, Østergaard JN, Heitmann BL. Int J Environ Res Public Health. 2022 Oct 29;19(21):14158. doi: 10.3390/ijerph192114158. PMID: 36361035.

Changes in Emotional-Behavioral Functioning Among Pre-school Children Following the Initial Stage Danish COVID-19 Lockdown and Home Confinement. Specht IO, Rohde JF, Nielsen AK, Larsen SC, Heitmann BL. Front Psychol. 2021 May 31;12:643057. doi: 10.3389/fpsyg.2021.643057. PMID: 34135810; PMCID: PMC8201075.

Pedagogic and didactic practice in relation to kindergarten environment. Results from the ODIN study. Senderberg M, Bahrenscheer B, Rohde JF, Nielsen A, Specht IO. IJournal of the European Teacher Education Network. Link.

Outdoor Kindergartens: A Structural Way to Improve Early Physical Activity Behaviour? Rohde JF, Larsen SC, Sederberg M, Bahrenscheer A, Nielsen AK, Heitmann BL, Specht IO. Int J Environ Res Public Health. March 2023 Link.

Attained body mass index among children attenting rural outdoor or urban conventional kindergartens. Larsen SC, Rohde JF, Olsen NJ, Østergaard JN, Heitmann BL, Specht IO. Front Psychol. June 2023 Link.

Does attendence in outdoor kindergartens reduce the use of antibiotics in children? Olsen NJ, Larsen SC, Rasmussen RK, Rohde JF, Østergaard JN, Heitmann BL, Specht IO. Acta Paediatr. September 2023 Link.